Her dufter HELT vildt godt……

Uhmm… det dufter i hele huset af den middagsmad, der pt. småsimrer i ovnen, og har gjort det de sidste to timer. Jeg kan næsten ikke vente yderligere en time, men det kommer der altså til at gå før vi spiser… øv…

Jeg synes bare lige jeg ville dele det med jer derude. Ind i mellem er det ikke så meget der skal til for at gøre én glad og forventningsfuld, og lige nu er det så min middagsmad.

Det er en super simpel ret.
Diverse grøntsager: løg, squash, gulerødder, hvidløg og aubergine i et fad med friske krydderurter. Kyllingstykker gnedet med salt og citronskal. Smør på toppen og så i ovnen ca. 3 timer ved 125 grader.
Jeg lagde sølvpapir over mit fad, da der ikke følger et låg med til den her. Jeg regner med at give kyllingen et par minutter under grill når den er ved at være færdig, så skindet kan blive sprødt.

Lyder det ikke nemt og lækkert? 🙂20150331_172554

 

Morgenmads-omelet

På sådan en stille og rolig tirsdag morgen, hvor jeg har taget en fridag og har huset for mig selv, kunne man jo godt have forestillet sig, at jeg ville sove længe, og nydt at jeg ikke skulle op kl. 5.40, men rent faktisk for én gang skyld sove længe. kl. 6.20 var jeg vågen og klar til at stå op!! hvor irriterende er det lige?

Men så tænkte jeg “ok, jeg er oppe tidligt og kunne tage en skål havregryn eller jeg kan gøre det lidt lækkert og rent faktisk nyde at have en morgen for mig selv”. Og resultatet blev denne skønne tallerken.

20150331_063915

Ingredienser:

2 æg
en sjat fløde
salt og peber
½ dl revet ost

Æg, fløde, salt og peber piskes sammen. Fordel osten på en pande med fedtstof eller kokosolie. Når osten begynder at smelte hældes æggemassen på. Når massen er ved at stivne foldes omeletten på midten.

Jeg skar en halv avokado og ca. en kvart agurk ud og fordelte over omeletten sammen med et par skefulde granatæblekerner.
Det smagte super, og blev en skøn start på en ellers temmelig trist (det regner og er bare gråt og kedeligt) tirsdag.

Nybagte kanelsnegle, men tør jeg??

20150324_172111Nu er det åbenbart også helt galt at spise kanel…. hvem skulle have troet det? Et krydderi vi igennem de sidste 4000 år et eller andet sted på kloden har anvendt. Et krydderi der har vist sig at være godt for kvinder med menstruationssmerter. Et krydderi der sænker blodsukkeret og dermed er godt for diabetikere. Et krydderi der kan bekæmpe myrer skulle du være så uheldig at blive invaderet af dem (så vent med at smide den giftige kanel ud, det kan være den kan bruges mod myrer til sommer 🙂 )

Og så ved jeg godt man kan købe en dyrere kanel og undgå en stor del af det leverskadende kumarin, men køber man nu den billigere udgave af kanel, så skal man immervæk spise næsten 800 gram om året inden man rammer grænseværdien. Det er altså et par kanelsnegle og portioner risengrød om året.

Personligt spiser jeg en del kanel – måske 3 spsk pr. uge hvilket svarer til ca. 20 gram, altså 1040 gram pr. år. Jeg kunne godt overveje at skifte til Ceylon-kanel, men jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, om denne hype omkring kanel er én af de sager, der fra tid til anden dukker op. For et par år siden måtte vi ikke spise riskiks, så kom rosinadvarslen, så må vi ikke spise kartofler, ris, pasta og brød, og kombineret med kød går det helt galt. Skulle man så alligevel få lyst til en rød bøf, jamen så læs lige Videnskab.dk først…. Her er der en artikel der siger, at man får dårligt helbred af at spise rødt kød, og at der simpelthen er en øget fare for at dø af hjerte-kar-sygdomme…..

OK – godt så…. så tror jeg egentlig bare jeg drikker vand – det kan for f…… da ikke skade?!?!? Nå ok, jamen så “nøjes” jeg da bare med to liter om dagen, for overdreven vandindtag vasker simpelthen kroppens mineraler og vitaminer ud…. Det bliver sgu en langsom død det her…. hvad må jeg efterhånden?

Kan vi ikke bare blive enige om, at uanset hvad man indtager: kanel, riskiks, rødt kød, vand m.m. så skal det indtages sammen med en passende mængde sund fornuft? Så kan det for filen da ikke gå helt galt – eller hvad?

Madplan uge 13 – 2015

20150323_182457

Det er ikke fordi der sker det store i denne uge på madplanen altså. Min morgenmad og frokost er stort set det samme hver uge, og så forsøger jeg at få variation ind på middagsmaden. Dels fordi jeg synes det er kedeligt at køre rundt i de samme 10 retter, som var tilfældet inden jeg lavede madplan, og dels fordi det gør det lidt sjovere at stå i køkkenet hver eftermiddag 🙂

Lørdag og søndag samt manglende opskrifter kommer senere.

Mandag:

Morgenmad: Rugflager med skyr
Frokost: 2 skiver porchetta (rest fra søndag) og blandet salat
Middag: Cremet chillisuppe med tigerrejer

Tirsdag:

Morgenmad: Rugflager med skyr
Frokost: Tunmousse og blandet salat
Middag: Mexican night

Onsdag:

Morgenmad: Chiagrød af kokosmælk
Frokost: Stenalderbrød med pålæg og salat
Middag: Kylling i peanutsauce

Torsdag:

Morgenmad: Skyr med müsli og bær
Frokost: Stenalderbrød med pålæg og salat
Middag: LCHF lasagne

Fredag:

Morgenmad: Rugkerner med skyr
Frokost: Lasagne (middagsrest) og blandet salat
Middag: Langtidsbrasseret kylling

Én der vil tage min plads??

hos tandlaegen

Jeg har været hos tandlægen i dag, og det er så absolut ikke mit favoritsted….. Jeg vil ikke sige jeg lider af tandlægeskræk, men jeg er bestemt med alderen blevet en hel del mere nervøs for at indfinde mig under denne lampe.

Denne gang var det da også for at få lavet en rodbehandling!!!

Jeg havde først gået et par dage med tandpine, fik så en akut tid, hvor de kunne konstatere at jo, du har en betændelsestilstand, og for ca. 4500,- kr. skal vi da nok rette den lille sag…. Jeg må have lignet én, der nærmest gik i chok, for hun (tandlægen) skyndte sig at sige, at de da også kunne trække tanden ud for ca. 1500,- kr. hvis jeg ville det.

Øh… nej tak! godt nok har jeg passeret de 40 og de 45 år, meeeeen synes måske alligevel det er lige tidligt nok at blive tandløs. Så efter lidt – eller nærmere ingen – overvejelse, sagde jeg at den selvfølgelig skulle laves.

Der skulle så gå en lille uges tid før jeg kunne komme til, og jeg fik slugt min årlige ration af panodil og ipren i løbet af de dage. Alle der har prøvet at have tandpine ved, at på dette tidspunkt er man næsten klar til SELV at trække lortet ud, for for helvede hvor gør det ondt. Den hvinene smerte er bare ikke til at holde ud.

Men nu er den lavet efter to konsultationer (ud over den første akuttid), og de eneste smerter der er tilbage er lommesmerterne!!!!

For helt ærligt… Jeg ved godt at udstyret er dyrt, og der sidder to mand der skal have løn osv., men hvis der er brugt to timer på mig i alt, så er det MAX! Det er i min verden en ret høj timeløn, og så er der oven i købet ingen garantier for det arbejde der bliver lavet. Tanden havde i forvejen været boret i grundet et tidligere hul, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det at tanden nu skulle rodbehandles skyldes et tidligere dårligt stykke udført arbejde?
Jeg har i princippet intet at have min bekymring i. Jeg har ingen faglig baggrund der kan be- eller afkræfte det. Så i sidste ende bliver det et tillidsspørgsmål, om jeg ender med at skifte tandlæge eller ej. Og så er der også bekvemligheden i, at tandlægen ligger tæt på hjemmet – den eneste vi har i byen.

Ak ja… nu kan jeg da glæde mig over jeg ikke skal til tandlægen igen før… åh jo var det forresten ikke den 8. april til et almindeligt tandeftersyn? Jo det tror jeg da egentlig nok, for det kan man da ikke få samtidig med en fyldning efter rodbehandlingen, og det kan da på ingen måde komme ind under en regning på 4500,- kr. Nej Nej, måske jeg skulle have lyttet til min morfar dengang han for 35 år siden sagde, at jeg skulle blive tandlæge, for DE tjente gode penge 🙂

LCHF-amerikanske pandekager – slow sunday….

20150315_090316I dag er én af de dage, man næsten kunne have revet ud af kalenderen og ikke bemærket den eksisterede….

Den startede ellers temmelig overskudsagtig med at jeg lavede små amerikanske pandekager 🙂 Da de, med min nye LCHF livsstil, bliver lavet uden sukker, er det ikke hele familien der guffer dem i sig med ubetinget lyst, men personligt synes jeg altså det er gode, og piftet op med lidt bær og drysset med en smule Sukrinmelis (erstatning for flormelis) så spiser jeg dem med stor velbehag.

Ingredienser (6-7 stk.)

2 æggehvider
100 gram hytteost
2 æg
½ tsk. bagepulver
½ tsk. vaniliepulver
½ tsk. kardemomme
1 nip salt
2 spsk. kokosfibre (mel)
Kokosolie eller smør til stegning

Pisk æggehviderne stive i en skål. Blend hytteosten med de to hele æg. Tilsæt bagepulver, vanilje og kardemomme og blend det hele sammen. Vend det i de stivpiskede hvider og vend til sidst kokosfibrene i.
Varm en pande op med fedtstof og steg de små tykke pandekager. Jeg kan have 4 stk. på panden ad gangen.

Servér med den topping du ønsker.

20150315_085822

Rugflager til morgenmad

Min morgenmad et par gange om ugen består af en slags rugflage-grød. Grød er måske så meget sagt, da det på ingen måde skal koges, men blot lige have et lille opkog. Det gør flagerne lidt blødere, og så synes jeg mandlerne kommer til at smage helt vildt godt 🙂

Til en portion:

½ dl. rugflager
½ dl. vand

Bringes i kog med ca. 10 mandler og en lille håndfuld rosiner og koges et par minutter.
Tilsæt:

1 tsk. vaniliepulver
1 spsk. kanel
1 nip salt

Det hele sættes på køl til dagen efter. Toppes med skyr og evt. et par blåbær/hindbær eller andet. I dag havde jeg ingen bær, så jeg kom vaniliepulver og et lille drys Sukrin farin på.

Kyllingeburger med chilli

20150320_182656De fleste børn og, som mine, teenagere kan godt lidt en god og saftig burger lavet som de kender det bedst – med hakket oksekød. Det var derfor også med en smule skepsis de satte tænderne i denne udgave første gang, men den hitter (min søn får så også en traditionel burgerbolle til) og nu har den stået på menuen flere gange 🙂

Jeg hakker selv kødet i en blender, og det bliver udmærket. Man kan selvfølgelig kan man bruge hakket kyllingekød.

Farsen
Ingredienser: (4 personer)

1 kyllingefilet pr. mand (eller hakket kød)
1 løg finthakket
½ æble revet
saften fra ½ citron
basilikum efter smag
1 tsk. samabal oelek
salt og peber

Farsen formes til burgerboller og steges i fedtstof på panden.

20150321_065953

Grøntsagspandekage (8 stk.)
Ingredienser:

½ blomkålshoved
1 gulerod
2 æg
½ dl solsikkekerner
1 dl mandler (hakket til mel)
1½ spsk gul HUSK
½ dl persille
60 gram revet ost
tørret timian
salt

Riv blomkål og guleroden og kom det hele i en blender eller foodprocessor og tilsæt de øvrige ingredienser. Det hele røres godt sammen, og du får en lidt tør dej, som kan være lidt svær at samle, men det giver altså nogle lækre sprøde bunde til din burger.

Form til små tykke pandekager og læg dem på bagepapir. Bag i ovnen i 20 min ved 200 grader. Giv dem 10 min. på hver side. De kan naturligvis også steges i fedtstof på en pande, men pas på når du vender – de går nemt i stykker.

Min burger bestod af en grøntsagsbund smurt med hvidløgs-aioli og dækket med salatblade. Kyllingeburgeren på og så agurk, avokado, peberfrugt, et par klatter chilli-aioli og et par dråber Sriracha stærk chilli sauce – MUMS.

Snakketøj…..

Jeg har i dag sendt det her sæt til en lille pige i Nordjylland. Jeg synes simpelthen det er SÅ sødt, at jeg lige måtte dele det med jer andre 🙂

Du finder det og meget andet med 50% rabat her: Snakketøj

IMG_20141020_162545

Solformørkelsen der udeblev….

Frisk luft er altid rart og al for sjældent man får det midt på en arbejdsdag, men i dag skulle vi da lige bruge 10 minutter på århundredes oplevelse – 85% solformørkelse. Det bliver ikke meget større…..

Men men men og ak ak ak, skyer og atter skyer ødelagde den oplevelse. Så hurra for DR og live tv fra Færøerne 🙂

solformoerkelse