Søndagen har som sådan været en typisk stille og rolig dag med oprydning, rengøring, lektiehjælp o.lign.
Men nu har jeg jo besluttet at jeg skal skrive 3 gode oplevelser ned dagligt, og jeg ved ikke lige om rengøring er en god oplevelse om end, det da meget rart at have fået gjort 🙂
Dagens 3 positive:
Jeg var tidligt oppe og fik en time for mig selv inden jeg skulle ud af døren. Timen blev brugt til at læse et par blogs, og her faldt jeg over et indlæg med et tip om billige tights… Det kunne jeg ikke stå for, så der blev bestilt to par. Se billedet længere nede.
Ud af døren og afsted til Fitness World. En rigtig god time med BikeFit. Jeg undres hver gang over hvor hårdt det er, man sveder steder man ikke troede var muligt 🙂
Vi (min mand og jeg) fik aftalt at næste weekend står på total sommerhus-hygge-afslapning-for-to – det vil jeg glæde mig til!!
The Men Who Made Us Fat…Programme Name: The Men Who Made Us Fat – TX: n/a – Episode: n/a (No. n/a) – Embargoed for publication until: n/a – Picture Shows: at Jesters Diner, Great Yarmouth. Jacques Peretti – (C) Fresh One Productions/Jay Dacey – Photographer: Jay Dacey
Denne programserie gjorde så kæmpe et indtryk på mig, da jeg så den første gang. Det var virkelig en aha-oplevelse. Ikke fordi vi ikke godt ved, at fed mad i store mængder eller med et højt kulhydratindhold gør os fede, men i hvor høj grad industrien er med til at gøre det sværere for os at leve sundt kom bag på mig.
Om det var fordi jeg nu fik “en knage” jeg kunne hænge min egen overvægt over på og sige “det er jo det jeg hele tiden har sagt: Det er ikke min skyld at jeg er overvægtig” ved jeg ikke, der er måske en lille flig af sandhed i dét, men om ikke andet, så fik det mig til at se nærmere på de indkøb jeg foretog mig og har gjort de sidste 20 år. Ud med light produkter og fedt-frie produkter, de bliver simpelthen ikke købt længere, og det er udelukket på grund af denne udsendelse.
Omtale af programmet på DR2 i aften kl. 20:00:
I hele verden er fedme et stigende problem, og der findes i dag flere overvægtige end underernærede mennesker . Journalisten Jacques Peretti undersøger, hvordan vores spisevaner har ændret sig igennem de sidste 40 år – til stor glæde og indtjening for fødevareindustrien. I USA opdager han et sødemiddel, der i 1970’erne blev udviklet af landmænd for at udnytte den overskydende majsproduktion, men som nu er kendt for at påvirke det hormon, der styrer appetitten. Han afslører historien om ‘supersizing’, der fik alle til at spise meget mere. Og han undersøger de mange antagelser om sundt og usundt, udviklingen i kostrådene, og markedsføringen og reklamens indflydelse på de valg, vi træffer.
Se den og kommenter gerne her hvad du synes om den – det vil jeg rigtig gerne høre.
Det er ikke altid der skal så meget til for at dagen bliver god. For størstedelen af dagen er tilbragt i ro og mag herhjemme, men det har været tiltrængt, og det i sig selv kan jo være positivt nok 🙂
Dagen startede dog en smule panik-agtig, da jeg vågnede kl. 7 og det første jeg tænkte var, at jeg ikke havde hørt min 16-årige søn komme hjem fra sidste-skoledags-fest… Aftalen var, at han skulle være hjemme kl. 2.30 fordi festen sluttede kl. 2, men jeg havde som sagt ikke hørt ham (blev også en smule irriteret på mig selv over, at jeg ikke selv havde holdt mig vågen)
Men jeg stod op og gik ud i gangen, hvor jeg straks så at døren til hans værelse stod åben, lyset som jeg havde tændt så han nemt kunne finde vej, var stadig tændt og sengen var tom! PANIK, hvor f…. er han? og hvorfor har han ikke givet mig besked om at han ikke ville komme hjem?
Ud på badeværelset og “morgentoilette” alt i mens jeg skiftevis var urolig og skide sur. Roskildebilleten som jeg havde lovet ham – og købt, var i mit hoved allerede indraget igen, “så må jeg jo selv tage på Roskilde” var min tanke.
Ned ad trappen til stuen og, hvem ligger der? i sofaen fuldt påklædt? Min kære søde dejlige søn!!! Al irritation var glemt og jeg glædede mig blot over, at han var hjemme i god behold og at han havde haft en super god og sjov sidste skoledag 🙂
Dagens 3 positive:
For første gang i flere måneder fik jeg bagt morgenboller til familien. De har længe været efterlyst især af min mand, men jeg synes ikke lige overskuddet har været der, og så spiser jeg jo ikke selv brød, så motivationen har ikke været der. Men i dag synes jeg de skulle have lidt ekstra godt 🙂
Mine gamle havemøbler ‘Marguerit’ fra en gang i 1950´erne trænger i den grad til en restaurering, og i dag fik jeg/vi slebet træværket på to af stolene og givet med olie – det bliver så flot!!!
Jeg har trængt til at slappe af, og i dag har jeg tilladt mig at bruge hele eftermiddagen på sofaen med Instagram, Bloggers Delight, Facebook og andet tidsfordriv – det har været skønt! Andre gange jeg har gjort det, har jeg haft dårlig samvittighed over “at spilde min tid”, men i dag er der ingen dårlig samvittighed, jeg har bare nydt det.
Kender du til det med at have dårlig samvittighed over ikke at lave noget?
Husbonden min ville gerne have tapas til frokost i dag. Brød, diverse pølser, aioli, pesto m.m.. Jeg havde lavet mig en god salat og toppet med en god bøf vi havde tilovers den anden dag.
Jeg spiser jo ikke brød, og selv om jeg da godt kunne have spist pålæg sammen med grøntsagsstænger, ja så havde jeg altså besluttet mig for min salat.
Det der undrer mig er, at min mand til stadighed kan sige “må du få brød?”. Nej det må jeg ikke…. jeg spiser det en sjælden gang, hvis vi er ude, men jeg prøver virkelig at undgå det hjemme. Så i dag i Netto var ingen undtagelse da der skulle handles ind til frokost og middagsmad: “Er det så kun mig der skal have brød?” ja det er det 🙂
I går aftes havde han lavet middagsmad med kartoffelmos…. “Åh hvordan er det nu? spiser du kartofler?” Nej det har jeg ikke gjort i flere måneder….:-) Jeg laver bare en mos af blomkål og gulerødder, og det er helt fint.
Nå men til frokosten i dag, hiver han så denne øl ud af køleskabet og med julelys i øjnene spørger han: “Skal vi dele den til frokosten?” og med et lidt slukøret udtryk “eller må du heller ikke få det?” Jo lad os da bare dele den, mere helligt skal det jo heller ikke gå hen og blive, og jeg nød mit glas øl med smagen af forår til min lækre salat med oksefilet 🙂
Kan bevidst fokus på de gode oplevelser gøre én markant gladere? Det viser forsøg inden for positiv psykologi, og jeg vil i den næste periode lave mit eget lille uvidenskabelige forsøg ved at skrive tre ting ned dagligt, som har gjort mig glad. Det er ikke nødvendigvis de store ting der gør forskellen, kunsten er vel i virkeligheden at lægge mærke til og sætte pris på de små ting.
Dagens tre positive oplevelser er:
Jeg har i et stykke tid haft det lidt kedeligt på jobbet – arbejdsmæssigt. Det har været lidt sløjt med de spændende dage…. Men i dag har der endelig været mere kul på; forsøg i laboratoriet hele formiddagen og gode produktive møder om eftermiddagen.
En god og sjov Step time i Fitness World.
Kom hjem til færdiglavet mad. Altså ikke fastfood, men manden havde købt ind og lavet mad til jeg kom hjem – det er da skønt 🙂
Der kommer også lige en fjerde i dag… Min søn har sidste skoledag, og jeg nåede lige at se ham da han var hjemme og skifte fra klæde-ud-tøj til festtøjet inden han drog af sted til skolen, hvor de skulle holde lidt fest, og det var så tydeligt at mærke på ham, at han havde haft en sjov dag og glædede sig til at hygge med klassekammeraterne.
For år tilbage gjorde jeg det i en periode, at jeg dagligt skrev 3-5 positive ting ned, som var sket i løbet af dagen. Grunden var ganske enkelt, at jeg skulle lære eller i hvert fald blive bedre til, at fokusere på de små enkle men skønne oplevelser en dag kan bringe. Det kan virke banalt, måske endda en smule naivt, at tro at det skulle kunne gøre en forskel på humøret eller have en indflydelse på, hvordan man reagerer eller kommer igennem visse situationer, men ikke desto mindre så virker det! Ikke fra dag 1 men giv det et par uger og du vil mærke forskellen. Det gjorde jeg i hvert fald dengang, og det håber jeg så også vil ske denne gang.
Dagens 3 positive:
To kollegaer (uafhængigt af hinanden) fortalte mig i dag, at jeg så pisse godt ud!
Jamen for fanden da, det gør da bare én super glad. Jeg blev klippet i tirsdags fra halvlangt (over skulderen) til en kort smart frisure og farvet, men derudover bemærkede de også begge, at jeg har tabt mig, hvilket jeg har ca. 9 kg 🙂
Jeg kom endelig i træningscentret efter en uges pause. Selvtræning med cykling og cirkeltræning i maskinerne. Super fedt at komme af sted og overvinde det dusin af undskyldninger, der ellers prøvede at overbevise mig om at blive hjemme.
Jeg fik lavet en brunchaftale med min veninde. Godt nok først den 13. juni, men jeg er ofte dårlig til at få ringet og lavet aftaler, men i dag tog jeg initiativet og det gjorde godt for samvittigheden, og så er det skønt at have noget at gå og glæde sig til 🙂
Hvad motiverer dig? Hvad er det der får dig til at stå op om morgenen og tage på arbejde hver dag? og forhåbentlig glad på arbejde….
Hvad driver dig? og hvad giver dig de små kick vi dagligt har brug for, for at føle arbejdsglæde?
Det var nogle af de spørgsmål jeg på en 20-minutters workshop blev stillet overfor. De sidste par dage har jeg været på seminar på skønne Rungstedgaard, og det overordnede tema for dagene, var Den gode Arbejdsdag.
På en af flere workshops blev vi præsenteret for et hav af fotografier, og vi skulle vælge ét, som beskrev éns motivation på arbejdet.
Jeg synes selv jeg er sindsyg dårlig til de der “små lege”. Jeg tænker altid at jeg ikke er kreativ tænkende nok, at jeg ikke på få minutter kan få min hjerne kringlet rundt om at mærke efter, sætte ord på, og få det hele til at passe sammen med et af hundrede fotografier.
Men så skete der alligevel noget da jeg så netop dette billede. Det talte til mig. Jeg blev påvirket da jeg tænkte motivation og samtidig kiggede på netop det her billede, og ordene faldt heller ikke svært.
Min arbejdsmotivation (som jeg jo egentlig godt ved, men bare ikke har sat ord på) er bl.a., at jeg er motiveret at vejen til målet, og ikke nødvendigvis målet i sig selv. Jeg kan godt lide når der er forhindringer på vejen som skal løses, lide at jeg ikke nødvendigvis ved hvad der ligger bag den næste “sten”. Det gør ikke noget det bliver svært og hårdt, så længe jeg synes det er sjovt (hvilket jeg synes Mountain bike er 🙂 ). Så man kan vel egentlig sige, at jeg er motiveret af processen mere end af resultatet.
Jeg kan som bonusinfo fortælle, at jeg arbejder med forskning i medicinalindustrien, så at jeg godt kan lide at der kan være forhindringer og omveje i løbet af processen er nok meget godt – hi hi…
Jeg er på dag 17 i projektet ‘Fit på 100 dage’, og fra jeg trådte ind gennem døren for en halv time siden, har jeg været ude af kontrol…. nej faktisk startede det allerede da jeg var i Fakta. Jeg skulle kun have én ting, så hurtigt ind og ud. Jeg måtte lægge mig selv i en mental spændetrøje for ikke at komme til at købe et stykke chokolade eller noget lakrids. På vej ud fra Fakta ser jeg, at der står en kurv med gratis bananer – haps! jeg spotter hurtigt den største og i en og samme bevægelse for jeg skrællet den og begynder at spise. Hvilken fryd, hvilken fornøjelse, tror det er den bedste banan jeg har fået – ever!
Men desværre blev lysten til noget sødt og lækkert bare større, og jeg har gået rundt om mig selv en halv time, åbnet køleskabet de første 10 gange, men grøntsagsskuffen trækkker lige som ikke rigtigt.
Uden at tænke mig om står jeg pludselig med havregryn og en skål i hånden. “Ok godt så, så bare denne ene gang, men så det også slut med at synde”… den aftale kan jeg sagtens lave med mig selv lige nu og lige indtil næste kompromis…. men må indrømme, at havregryn med mælk og sukker (lidt) var lige hvad jeg havde brug for, hvis der var gået meget længere, var det måske endt med franskbrød og nutella, så er havregryn da trods alt bedre – tror jeg 🙂
Selv om jeg kom fint ud af døren til tiden fra job i dag, og havde et par ærinder der lige skulle nås inden jeg hæsblæsende kom ind af døren kl. 16.10, flåede tøjet af for at måle mig selv i cm og få 16 dags dommen på ‘Fit på 100 dage’ (det kan du læse mere om her), fik hurtigt lavet mig en skål skyr med bær og hakket mandler og spist i en så vældig fart, at jeg fik ondt i maven.
Alt for sent ud af døren igen – ca. 16.40 – for at drøne af sted til Fitness World, hvor jeg havde booket mig på en Cross Training Intro time. Parkerer med hvinende bremser så tæt på hoveddøren som muligt og tjekker ind kl. 16.55 – det kan man godt i det center jeg normalt kommer i, men ikke i Waves…. Vil du booke dig på venteliste? Ja ok det gør jeg, var trods alt kun nr. 2. På dette tidspunkt kan jeg godt se, at jeg umuligt at kan ned og klæde om og stille til hold kl. 17. I vældig irritation over min egen tidsoptimistiske adfærd (jeg kunne jo bare have ventet med at måle mig til i aften), vender jeg om på hælen og kører hjem igen. Fjollet? Fuldstændig tåbeligt når man nu var kommet af sted? Ja, ja og ja!!!
Nu kan jeg jo så sidde og blive vældig irriteret over min manglende ryggrad og krydse fingre for, at morgendagen bliver dagen, hvor jeg beslutter mig for, at tilrettelægge min tid, så jeg rent faktisk når alt det jeg gerne vil – til tiden…..
Men min middagsmad blev da heldigvis meget lækker. Det er altså også svært at ødelægge en steak 🙂 Tilbehøret blev snittet spidskål, broccoli, gul peber spiced up med lidt chili hvidløg.
