For et år siden var vores ældste datter tre måneder i Thailand, Phuket, hvor hun arbejdede som frivillig på en skole for burmesiske børn, hvis familier var flygtet til Thailand. Vi var ikke sene til at bruge det som en undskyldning for at tage 14 dage til Phuket. Det havde nok ikke været vores 1. valg af destinationer i Thailand, men når det så er sagt, blev vi positivt overraskede over Phuket. Til trods for den bestande turisme og alt hvad den indebærer, så havde øen rigtig meget at byde på, og jeg kan godt forstå, at mange og i sær børnefamilier tager dertil.

Skal jeg til Thailand igen, kunne jeg godt tænke mig at komme helt op nordpå til Chiang Mai, som også skulle have en del historisk at byde på. Tigertemplerne med de halvt bedøvede tigre, har jeg på ingen måde lyst til at støtte op om, men f.eks. et besøg hos Karen-stammen tænker jeg kunne være spændende.

Men lige nu ligger der en ferie i det danske og venter forude 🙂

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

For lidt over et år siden bragte jeg med noget besvær dette fuglebur fra Thailand til Danmark. Du kender det sikkert selv, man ser noget på en ferie, som man simpelthen bare må have med hjem. Jeg er ikke til køleskabsfigurer eller nøgleringe med eiffeltårnet eller en Buddha (jo hvis det er en gave fra børnene…, men jeg synes det kan være sjovt at tage noget med hjem, som man måske ellers ikke lige ser.
Så da jeg så disse fuglebure (med fugle i) og fik gjort det manden forståeligt at jeg ønskede at købe et bur (dog uden fugl) kiggede han på mig som om jeg havde sagt, at jeg ville spise fuglene til middag. Det var ham ubegribeligt at jeg ville købe et bur, og de var i øvrigt ikke til salg, for hvor skulle han så have sine fugle?
En dame der kunne lidt mere engelsk end den stakkels mand, hjalp mig med at forklare en taxachauffører at jeg skulle ud til en forhandler af disse bure. En lang køretur, der endte med at blive dobbelt så dyr som aftalt, en dyrehandler der med garanti aldrig havde haft en turist i som butik før, senere stod jeg glad med mit nye bur på hotelværelset hvor min mand siger: og hvordan vil du få det med hjem? Ja som håndbagage selvfølgelig!…. lige indtil lufthavnen… “desværre den er for stor” var beskeden, “men vi pakker den forsvarligt ind” smil smil smil….
Ankomst til Kastrup med en iturevet sportstaske og et totalt smadret fuglebur! Så meget for ‘fragile’ indpakning :'(.
Nå men nu har min Søde far repareret buret, og hold da op hvor er det blevet fint! Nu skal terrassen bare ordnes så det rigtig kan komme til sin ret – det må blive et weekendprojekt 🙂