Min “usynlige” tatovering

For lidt over et år siden, i en alder af 44, fik jeg min første (og hvad der bliver min eneste) tatovering. Der er jo nærmest gået inflation i tatoveringer de seneste 10 år og jeg må indrømme, at jeg aldrig havde troet, at jeg skulle ryge med på dén bølge.

Da jeg var i 20´erne var det en rose på brystet eller skulderbladet der var på mode. Da jeg var i 30´erne var det røvballe-geviret, amagerpladen eller hvilket kært navn den nu har 🙂 Nu synes det at være håndledet eller en mere eller mindre filosofisk tekst på armen eller brystkassen.
Tanken om at få en tatovering har da strejfet mig fra tid til anden, men jeg har altid været pisse bange for, at fortryde. Tænk at sidde der med rynkerøv eller sølvbryllup-arme og have en tatovering der er ude form grundet en overdreven elastisk hud 🙁

På en rejse til Thailand sidste år ved jeg ikke lige hvad der gik af mig, men jeg fandt i hvert fald mig selv ved en hvad der så ud til at være en pæn og ordentlig tattoo-shop, og bladrede en bog igennem. Det endte dog med en halvt selvdesignet tatovering. Det vigtigste for mig var, at den ikke skulle være alt for synlig. Det skal helst være sådan, at man kan tænke: “Hvad der det hun har på foden? – nåååå det en tatovering! Nej hvor er den fin” 🙂
Og det har jeg fået. Den er næsten for usynlig her et års tid senere, men jeg er stadig glad for den, da den i bund og grund er til for mig, og ikke andre.

Hvordan har du det med tatoveringer? Er det noget du har, gerne vil have eller tager total afstand til?