Min krop til skræk og advarsel for mig selv….

Er lige nu klar til at se programmet “Min krop til skræk og advarsel”, og tænker at min egen krop er til skræk og advarsel, i hvert fald for mig selv….

Hvor meget jeg end gerne vil, og hvor meget jeg end kæmper, så virker det som om, at de mange års kropsforsømmelse har gjort, at min krop konstant søger tilbage til det den nu mener er dens normal vægt – et sted mellem 85 og 90 kg.

Jeg VIL ned på 70 kg og det går den rigtige vej omend noget langsomt. Sukker har stadig en magt selv om det de fleste dage går godt og intet problem at undvære, andre dage kan det være en besættelse der er umulig at styre til ærgelse og selvforagt….

20150425_114344

DR2 i aften – SE DET!!!

The Men Who Made Us Fat...Programme Name: The Men Who Made Us Fat - TX: n/a - Episode: n/a (No. n/a) - Embargoed for publication until: n/a - Picture Shows: at Jesters Diner, Great Yarmouth. Jacques Peretti - (C) Fresh One Productions/Jay Dacey - Photographer: Jay Dacey

The Men Who Made Us Fat…Programme Name: The Men Who Made Us Fat – TX: n/a – Episode: n/a (No. n/a) – Embargoed for publication until: n/a – Picture Shows: at Jesters Diner, Great Yarmouth. Jacques Peretti – (C) Fresh One Productions/Jay Dacey – Photographer: Jay Dacey

Denne programserie gjorde så kæmpe et indtryk på mig, da jeg så den første gang. Det var virkelig en aha-oplevelse. Ikke fordi vi ikke godt ved, at fed mad i store mængder eller med et højt kulhydratindhold gør os fede, men i hvor høj grad industrien er med til at gøre det sværere for os at leve sundt kom bag på mig.

Om det var fordi jeg nu fik “en knage” jeg kunne hænge min egen overvægt over på og sige “det er jo det jeg hele tiden har sagt: Det er ikke min skyld at jeg er overvægtig” ved jeg ikke, der er måske en lille flig af sandhed i dét, men om ikke andet, så fik det mig til at se nærmere på de indkøb jeg foretog mig og har gjort de sidste 20 år. Ud med light produkter og fedt-frie produkter, de bliver simpelthen ikke købt længere, og det er udelukket på grund af denne udsendelse.

Omtale af programmet på DR2 i aften kl. 20:00:
I hele verden er fedme et stigende problem, og der findes i dag flere overvægtige end underernærede mennesker . Journalisten Jacques Peretti undersøger, hvordan vores spisevaner har ændret sig igennem de sidste 40 år – til stor glæde og indtjening for fødevareindustrien. I USA opdager han et sødemiddel, der i 1970’erne blev udviklet af landmænd for at udnytte den overskydende majsproduktion, men som nu er kendt for at påvirke det hormon, der styrer appetitten. Han afslører historien om ‘supersizing’, der fik alle til at spise meget mere. Og han undersøger de mange antagelser om sundt og usundt, udviklingen i kostrådene, og markedsføringen og reklamens indflydelse på de valg, vi træffer.

Se den og kommenter gerne her hvad du synes om den – det vil jeg rigtig gerne høre.

Jeg var ude af kontrol….

Jeg er på dag 17 i projektet ‘Fit på 100 dage’, og fra jeg trådte ind gennem døren for en halv time siden, har jeg været ude af kontrol…. nej faktisk startede det allerede da jeg var i Fakta. Jeg skulle kun have én ting, så hurtigt ind og ud. Jeg måtte lægge mig selv i en mental spændetrøje for ikke at komme til at købe et stykke chokolade eller noget lakrids. På vej ud fra Fakta ser jeg, at der står en kurv med gratis bananer – haps! jeg spotter hurtigt den største og i en og samme bevægelse for jeg skrællet den og begynder at spise. Hvilken fryd, hvilken fornøjelse, tror det er den bedste banan jeg har fået – ever!

Men desværre blev lysten til noget sødt og lækkert bare større, og jeg har gået rundt om mig selv en halv time, åbnet køleskabet de første 10 gange, men grøntsagsskuffen trækkker lige som ikke rigtigt.

Uden at tænke mig om står jeg pludselig med havregryn og en skål i hånden. “Ok godt så, så bare denne ene gang, men så det også slut med at synde”… den aftale kan jeg sagtens lave med mig selv lige nu og lige indtil næste kompromis…. men må indrømme, at havregryn med mælk og sukker (lidt) var lige hvad jeg havde brug for, hvis der var gået meget længere, var det måske endt med franskbrød og nutella, så er havregryn da trods alt bedre – tror jeg 🙂

20150519_162224

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

Lidt om tidsoptimisme og ingen træning

mad_FWSelv om jeg kom fint ud af døren til tiden fra job i dag, og havde et par ærinder der lige skulle nås inden jeg hæsblæsende kom ind af døren kl. 16.10, flåede tøjet af for at måle mig selv i cm og få 16 dags dommen på ‘Fit på 100 dage’ (det kan du læse mere om her), fik hurtigt lavet mig en skål skyr med bær og hakket mandler og spist i en så vældig fart, at jeg fik ondt i maven.
Alt for sent ud af døren igen – ca. 16.40 – for at drøne af sted til Fitness World, hvor jeg havde booket mig på en Cross Training Intro time. Parkerer med hvinende bremser så tæt på hoveddøren som muligt og tjekker ind kl. 16.55 – det kan man godt i det center jeg normalt kommer i, men ikke i Waves…. Vil du booke dig på venteliste? Ja ok det gør jeg, var trods alt kun nr. 2. På dette tidspunkt kan jeg godt se, at jeg umuligt at kan ned og klæde om og stille til hold kl. 17. I vældig irritation over min egen tidsoptimistiske adfærd (jeg kunne jo bare have ventet med at måle mig til i aften), vender jeg om på hælen og kører hjem igen. Fjollet? Fuldstændig tåbeligt når man nu var kommet af sted? Ja, ja og ja!!!
Nu kan jeg jo så sidde og blive vældig irriteret over min manglende ryggrad og krydse fingre for, at morgendagen bliver dagen, hvor jeg beslutter mig for, at tilrettelægge min tid, så jeg rent faktisk når alt det jeg gerne vil – til tiden…..

Men min middagsmad blev da heldigvis meget lækker. Det er altså også svært at ødelægge en steak 🙂 Tilbehøret blev snittet spidskål, broccoli, gul peber spiced up med lidt chili hvidløg.

 

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

Fit på 100 dage – dag16 status

Tænk at der allerede er gået to uger siden jeg startede dette projekt. Det er faktisk gået både godt og forholdsvis let. Jeg har ikke lidt af hovedpine, mavesmerter, søvnproblemer eller andet, som jeg har kunne læse mig til, at andre har lidt mere eller mindre af. Som tidligere beskrevet havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg skulle spise en bøf til morgenmad, og det kan da også være at når jeg kommer til dag 100, så hænger kød om morgenen mig langt ud af halsen, men so far so good 🙂

Der har jo også været et par gevaldige forhindringer på de kun to uger jeg har været i gang. Den første weekend var vi ude både fredag og lørdag. Lørdag var den helt store tur med 5-retters lækker italiensk middag, hvidvin, rødvin, dessertvin, speciel øl, drinks og et par enkelte shots blev det vist også til….. Puha – det lyder godt nok voldsomt når man ser det skrift, jeg bliver faktisk en smule brødebetyndet. Nå men straffen kom jo også mandag morgen, hvor vægten stod på 87,1 kg!!! Det skal lige sige at startvægten ugen forinden var 86,8 kg, så det var noget af en bet at stå der på vægten og have taget det hele på og lidt til…

Den forgange weekend var vi torsdag til frokost hos svigerforældrene og ellers havde vi heldigvis ikke de store planer, hvilket har gjort det væsentlig nemmere at holde mig til kosten.

Men hvad siger status så? Altså vægten stod i morges på 84,6 kg – super deluxe. Jeg var pisse glad for at sige det lige ud 🙂 Der udover har jeg tabt 12 cm fordelt på hele kroppen.

Tror du dét har givet mig blod på tanden og lyst til at fortsætte? Det tror jeg nok lige det har. Jeg er klar til at komme videre og stopper ikke før jeg er min. nede på 70 kg 🙂

mave

Som du nok har gættet, så er billedet ikke af mig. Måske jeg på et tidspunkt bliver modig nok til at sætte et før og nu billede op af mig selv, men indtil da får i et skønt modelfoto :-).

My kind of breakfast – fit på 100 dage

20150515_074258Jeg har sagt det før; at sætte tænderne i en stor rød bøf kl. 7.30 er ikke noget jeg har set frem til. Da jeg første gang åbnede bogen fra Anne Bech ‘Fit på 100 dage’ og så, at morgenmaden næsten hver morgen består af kylling eller bøf var jeg ved at give op på forhånd.

Nu har “kuren/omlægningen” varet i 11 dage, og indrømmet: Jeg spiser mit kød med bær og nødder, det er hverken slemt eller afskyeligt når jeg først kommer ud over tanken om at jeg spiser middagsmad til morgenmad…. Jeg glæder mig til de to dage om ugen, hvor jeg må spise æg til morgen, men “lægger mig gerne i selen” de andre fem dage, hvis det betyder jeg kan få smidt de fedtdepoter, der på magisk vis har plantet sig på min krop gennem de seneste 20 år…..

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

Er dansk frokost kalorierne værd?

frokostbord_2I dag har jeg været til frokost hos svigerforældrene. Hel traditionel dansk frokost i den, tør jeg godt sige,  lidt kedelige ende (billedet er lånt):

  • 2 slag sild
  • laks
  • æg og rejer
  • fiskefilet
  • leverpostej
  • mørbradbøf
  • æbleflæsk
  • hønsesalat
  • frikadeller

Der er ikke et salatblad, ikke en enkel ret der kunne tilgodese “den slanke linje”, ikke noget der er kræset lidt ekstra for. Nu skal jeg jo ikke lyde utaknemmelig for at blive inviteret til frokost, og der er da så absolut heller ikke noget i vejen med svigermors kogeegenskaber, det ligger blot i den mere gammeldags ende af frokostskalaen.

Men mit dilemma ligger i, at jeg simpelthen ikke synes det er kalorierne værd at tygge mig igennem sådan en frokost. Jeg lægger bunden hjemmefra med grøntsager, men det bliver alligevel svært at holde kalorieindtaget på et acceptabelt niveau.
Jeg blev spurgt ved ankomst om jeg ville have en øl eller et glas hvidvin – jeg ville gerne have en danskvand. Jeg blev spurgt om jeg ville have øl eller hvidvin til maden – jeg ville gerne have en danskvand. Blikket og ansigtsudtrykket der mødte mig sagde det hele: DANSKVAND til maden?!? det kan du simpelthen ikke mene. Er du sikker? du kan jo få det hele og vi andre skal jo også have øl… Jamen så giv mig da en øl!

Kan man tillade sig at tage sin egen frokost med? eller er det socialt uacceptabelt? hvorfor er det ikke i orden at takke nej til alkohol med mindre man er gravid? Skal man altid indordne sig værtsparrets normer? eller er det i orden af skille sig ud?

Ja det er blot et par af de spørgsmål jeg sidder med efter min Kr. Himmelfarts-frokost hos svigerforældrene.

Skal den smides ud?

badevaegt_1Jeg bruger en del tid på at læse diverse hjemmesider og blogs, der omhandler sund livsstil og kostomlægning. Grunden er naturligvis mit eget store ønske om at ændre vaner, smide ca. 15-20 kg og få de gode vaner ind i mit liv i en alder af 45 år.

Det jeg har bemærket at flere af dem gerne vil have dig til er, at smide badevægten ud. Vægten der typisk står strategisk placeret på badeværelset, så man efter morgentoilette kan hoppe på og blive konfronteret med gårdagens (s)ynder. Personligt gør jeg dette lille stunt stort set hver morgen…. og hver morgen tirsdag til lørdag bliver jeg som regel glad for de 0 til minus 300 gram, vægten dagligt præmierer gårdagens pinsler med.

Men så er det ligesom om det går galt mandag morgen! Weekenden (til trods for jeg synes jeg passer på) viser sig som en fedt-væske-magnet og vægten kan snildt stå på det samme eller oveni købet på mere end den gjorde forrige mandag. Og her ved jeg jo godt, at jeg har en del at arbejde på, for når man nu gerne vil ændre livsstil, så er det jo ikke mandag til fredag livet skal ændres, men naturligvis også lørdag og søndag.

Men tilbage til vægten: Kunne den (altså badevægten) blive en slags sovepude i weekenden? Jeg mener om jeg ubevidst tænker at nu er det jo gået meget godt de sidste fem dage, så en smule udskejelse i weekenden, kan da ikke betyde det store – det har jeg jo smidt igen tirsdag…..
Måske er det dét de andre “kloge hoveder” på blogs og hjemmesider prøver at fortælle mig ved at sige, at jeg skal smide min badevægt ud?
Jeg kunne selvfølgelig også bare gemme den væk i en periode og se hvordan det går, men jeg er nærmest afhængig af min badevægt, af mit lille ritual om morgenen. Jeg kan sågar finde på at veje mig om eftermiddagen og om aftenen inden jeg går i seng… Det er måske blevet lidt sygeligt, men jeg bilder mig ind, at det holder mig på den rette sti…..

Hvad er dine erfaringer? Ejer du en badevægt eller er den røget ud i takt med at den sunde livsstil og de gode vaner er rykket ind?

Nu er der ingen undskylding!

20141209_082140Undskyldninger er der jo, som flere sikkert er bekendt med, massere af… og jeg afholder mig heller ikke fra at have mine:

  • vejret
  • kondien
  • motivationen
  • jamen det jo mandag
  • for gammel og tung cykel
  • har lige spist
  • det er jo mandag – igen…
  • osv, osv…..

Jeg bliver faktisk temmelig træt af at høre på mig selv og min indre stemme, men den anden dag sidder jeg så og taler med et par kollegaer om cykling. Jeg har nemlig købt mig en gammel brugt MTB, som jeg planlægger at køre single track på, men jeg vil lige prøve det af inden jeg køber noget dyrere….. Any way, jeg mangler sko – også til Bike Fit i Fitness World, da jeg synes det ville være rart med mine egne sko. Den ene kollega siger hun har da et par spritnye sko specielt til MTB stående, som hun aldrig får brugt. 200,- kr. og de er mine – købt!!
Den anden kollega siger, at hun har et par stående i skabet, som hun har brugt to gange, men aldrig rigtig har passet hende. En flaske rødvin, og skoene er mine – hvor heldig har man lov at være??

Nu er det bare af sted på MTB og til Bike Fit, og jeg glæder mig for vildt 🙂

Fit på 100 dage – dag 9

Det ses måske ikke ud fra billedet, men der går meget tid i køkkenet for tiden. Jeg har fulgt Anne Bech´s bog ‘Fit på 100 dage’ i 9 dage nu, og det går som sådan fint nok (hvis jeg ser bort fra weekendens alt-ødelæggende-adfærd-med-plus-to-kilo-straf), men jeg synes godt nok jeg bruger meget tid i køkkenet.

Ud over middagsmaden, så skal der også steges og hakkes og snittes til morgendagens morgenmad, frokost og mellemmåltider… Nå men når kiloene rasler af, synes jeg nok det er det hele værd 🙂

20150512_190643

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂