Er dansk frokost kalorierne værd?

I dag har jeg været til frokost hos svigerforældrene. Hel traditionel dansk frokost i den, tør jeg godt sige,  lidt kedelige ende (billedet er lånt):

• 2 slag sild
• laks
• æg og rejer
• fiskefilet
• leverpostej
• mørbradbøf
• æbleflæsk
• hønsesalat
• frikadeller

Der er ikke et salatblad, ikke en enkel ret der kunne tilgodese “den slanke linje”, ikke noget der er kræset lidt ekstra for. Nu skal jeg jo ikke lyde utaknemmelig for at blive inviteret til frokost, og der er da så absolut heller ikke noget i vejen med svigermors kogeegenskaber, det ligger blot i den mere gammeldags ende af frokostskalaen.

Men mit dilemma ligger i, at jeg simpelthen ikke synes det er kalorierne værd at tygge mig igennem sådan en frokost. Jeg lægger bunden hjemmefra med grøntsager, men det bliver alligevel svært at holde kalorieindtaget på et acceptabelt niveau.
Jeg blev spurgt ved ankomst om jeg ville have en øl eller et glas hvidvin – jeg ville gerne have en danskvand. Jeg blev spurgt om jeg ville have øl eller hvidvin til maden – jeg ville gerne have en danskvand. Blikket og ansigtsudtrykket der mødte mig sagde det hele: DANSKVAND til maden?!? det kan du simpelthen ikke mene. Er du sikker? du kan jo få det hele og vi andre skal jo også have øl… Jamen så giv mig da en øl!

Kan man tillade sig at tage sin egen frokost med? eller er det socialt uacceptabelt? hvorfor er det ikke i orden at takke nej til alkohol med mindre man er gravid? Skal man altid indordne sig værtsparrets normer? eller er det i orden af skille sig ud?

Ja det er blot et par af de spørgsmål jeg sidder med efter min Kr. Himmelfarts-frokost hos svigerforældrene.