Jeg gider ikke tælle kalorier, men.....

Jeg når ALDRIG alt det jeg vil

Er det manglende tid? For få timer i døgnet? Forkert prioritering? eller ren og skær dovenskab?
Jeg når ALDRIG alt det jeg gerne vil…… I denne uge har jeg forsømt træning hver dag! Simpelthen fordi det ikke lige har passet ind med lange arbejdsdage, kursus, indkøb, madlavning, unger der skal køres osv….. En masse undskyldninger, som ved lidt bedre planlægning sikker kunne være undgået.

Nu ville det jo være nemt hvis jeg var løber (tænker jeg). Det er bare at spænde skoene på og gå ud af døren. Men det er jeg ikke, og jeg bliver det nok heller aldrig. Jeg synes simpelthen løb er …kedeligt.
Jeg træner i Fitness World, og det kræver jeg sætter mig ud i min bil og kører ca. 10-15 min afhængig af hvilket center jeg vælger. Ikke langt overhovedet, og også derfor jeg i dag kommer til den konklusion, at jo der har været mange ting i denne uge, som skulle passes ind med familie og arbejde, men havde jeg prioriteret anderledes, havde jeg været mindre doven i denne uge og ikke valgt den nemme sofa-løsning, så var jeg kommet af sted, måske ikke 4-5 gange, men 2-3 gange, hvilket da alt andet end lige er bedre end ingen ting.

Nu tror jeg faktisk jeg vil spise en let frokost, pakke træningstasken, køre ud og handle og så køre i Fitness World og give den fuld gas for hele ugen….Manglende tid

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg gider ikke tælle kalorier, men.....