Det her forstår jeg bare ikke.....

Jeg er ikke perfekt, er du?

Et lille råd der kan være med til at gøre dig lykkeligere:

Hold op med at tro at du skal være perfekt hele tiden.
Det kan være svært at få hverdagen og ja, livet, til at gå op i en højere enhed og samtidig være lykkelig. Forventninger fra arbejdspladsen er høje, men måske i virkeligheden ikke så høje, som forventningerne til én selv….. De fleste har en arbejdsdag på ca. 8 timer, nogle dage længere, hvor effektiviteten og kreativiteten helst skal være i top, i hvert fald i de 6 af timerne.
Du skal måske både hente og bringe børnene fra institution (eller i bedste fald blot den ene af tingene). Kosten skal være sund og nærende og ikke mindst frisk, så der skal også lige handles ind. Kroppen skal helst stå snorlige og uden synlige spor af den eller flere graviditeter, der fik dig til at minde om en mumitrold, og venner/familie skal plejes med hjemmelavet sushi lørdag aften og brunch søndag formiddag med hjemmebagt brød og deslige….. Puha.. er der noget at sige til, at sindet ind i mellem brænder sammen?

Du ved det jo godt, men det skader aldrig at høre det igen: Forvent ikke, at du selv eller andre skal være perfekte. Der er ingen mennesker i denne verden, der er perfekte. Du behøver altså ikke altid at skulle imponere andre mennesker, og du behøver ikke at gøre alting perfekt.. Det vil også være en god idé, hvis du lærer at sige nej til urimeligheder eller ting, du ikke kan stå inde for, både på din arbejdsplads og i privatlivet.

Det er ok at ville være supermor, men en mor er lidt mere super, hvis hun har overskud til at være nærværende. Det er ok at ville være superkvinde, men en kvinde er lidt mere super, hvis hun har overskud til også at være noget for sig selv.

kop

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

4

  • Jeg er fuldstændig enig! Godt skrevet 🙂
    Jeg er selv blevet meget bedre til at gå op i de ting, der skaber den bedste (og mest perfekte) udgave af mig selvom det kræver et “nej” til nogle ting engang imellem. Det er vigtigt, at gøre alt så godt man kan og at lytte til sin krop og sit sind 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ByBjoerk

      Kære Camilla.
      Godt for dig og bliv endelig ved med det. For mig skulle der en mindre nedtur med 6 ugers sygemelding til, før jeg lyttede til min krop. Der var heldigvis nogle opmærksomme kollegaer, som sendte mig hjem inden det måske var gået helt galt, og sygemeldingen var blevet meget længere.
      Hav en skøn dag!
      Kh Birgitte

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SUPER godt skrevet :67:
    Og det er helt rigtigt! Spot on :blush:
    Kram,

    http://nikkilund.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster

      Hej Nikki. Tak for din kommentar. Dejligt at blive hørt 🙂 Kh Birgitte

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det her forstår jeg bare ikke.....