Et par dage i ren idyl

wpid-20150717_163436.jpgSidst jeg var her ved dette skønne familiefristed, for ca halvanden måned siden, besluttede jeg mig for, at starte min ferie tre dage før min kæreste, og så tage herned for mig selv. Dagene skulle bruges på sund mad, afslapning, meditation og lignende. Mine to skønne børn på 16 og 19 (på søndag), kan snildt klare sig selv, og min kæreste er der jo også, så helt galt kan det jo ikke gå :).

Min datter på snart 19 ville dog gerne med, og for fanden hvor er det hyggeligt! Der kan godt være det ikke bliver til meget meditation, med den sunde mad og afslapning får vi – se hende bare her i skrivende stund 😄.

image

Og frokosten bestående af grøn salat med tunmousse spist i vandkanten og den efterfølgende dukkert i det temmelig kolde vand, det er tæt på at være mediterende.

image

Jeg nyder det, jeg elsker det, og ærger mig blot over, at min søn grundet arbejde ikke kunne tage med, men så er der jo en grund til at tage af sted igen meget snart.

Håber du nyder de skønne dage vi har lige nu og har et sted du finder ro ☺.

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

Det bliver ikke meget bedre!

image

Sidst jeg var her ved dette skønne familefristed, for ca halvanden måned siden, besluttede jeg mig for, at starte min ferie tre dage før min kæreste, og så tage herned for mig selv. Dagene skulle bruges på sund mad, afslapning, meditation og lignende. Mine to skønne børn på 16 og 19 (på søndag), kan snildt klare sig selv, og min kæreste er der jo også, så helt galt kan det jo ikke gå :).

Min datter på snart 19 ville dog gerne med, og for fanden hvor er det hyggeligt! Der kan godt være det ikke bliver til meget meditation, med den sunde mad og afslapning får vi – se hende bare her i skrivende stund 😄.

image

Og frokosten bestående af grøn salat med tunmousse spist i vandkanten og den efterfølgende dukkert i det temmelig kolde vand, det er tæt på at være mediterende.

image

Jeg nyder det, jeg elsker det, og ærger mig blot over, at min søn grundet arbejde ikke kunne tage med, men så er der jo en grund til at tage af sted igen meget snart.

Håber du nyder de skønne dage vi har lige nu og har et sted du finder ro ☺.

Hvad skal jeg bruge dem til?

kvartpaller

Så er der købt paller – nærmere betegnet kvartpaller. Jeg henter dem på lørdag og glæder mig allerede helt vildt til at komme igang med at lave noget fedt med dem. Jeg tænker nye taburetter/siddepladser ved sofabordet eller blomsterhylder på rækværket i forgården.

Har du en god idé til hvad jeg kan bruge pallerne til? Så hører jeg det meget gerne 🙂

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

Squashlasagne

20150422_184327

Jeg er lige blevet færdig med denne lækre middag, og mums det smagte godt 🙂 Lasagnen bliver lidt mere vædende end normalt, hvilket nok skyldes squashpladerne.

Skulle du have lyst til en sund lasagne uden pasta, så får du opskriften her:

Kødsauce:
500 gram hakket oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
2 gulerødder
1 peberfrugt
1 lille ds. tomatpuré
1 ds. hakket tomat
oregano
timian
salt + peber
olie/smør

Svits løg, hvidløg, gulerødder og peberfrugt i olien. Brun herefter kødet. Synes du grøntsagerne fylder for meget, så tag dem af panden inden du kommer kødet i, og tilsæt dem igen når kødet er brunet.
Tilsæt puré og hakket tomat, krydderier og smag til. Lad saucen koge et par minutter.

Bechamelsauce:
½ liter minimælk
3 spsk. mel
stødt eller frisk revet muskatnød
salt + peber

Kom lidt af mælken og melet i en meljævner og ryst godt. Varm resten af mælken op og tilsæt langsomt meljævningen under omrøring. Når bechamelsaucen begynder at blive tyk smager du til med muskatnød, salt og peber.

Lasagneplader:
1 squash skåret i tynde skiver

I et ovnfast fad lægger du skiftevis kødsauce, bechamelsauce og squashplader. Slut af med bechamelsauce og reven ost på toppen.
Ca. 30 min i ovnen mens du snitter en lækker salat sammen, og du er klar 🙂

20150422_180016

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

Er du glad, tilfreds og lykkelig?…

Et lille råd der kan være med til at gøre dig lykkeligere:

Vær glad og tilfreds med det du har.
Du kender det helt sikkert godt, følelsen af at græsset er grønnere på den anden side….. Dine venner kan mere end dig, de har større råderum, de har købt lækker nybygget villa, fået en stor flot familiebil, tager på eksotiske rejser, eller hvad det nu kan være…. De lever ligesom lidt federe end én selv…. Men hvem ved? Måske de er belånt til op over hustaget, måske bilen er leaset og ikke købt, måske de konstant skændes grundet økonomien. Hvem ved? og er det i bund og grund ikke også fuldstændig ligegyldigt?

I de glade 0´er, nærmere 2002, blev jeg skilt. Jeg valgte for vores to børns skyld at blive i det hus vi to år forinden havde købt. Det var noget med at skære GEVALDIGT ind til benet for at det skulle kunne lade sig gøre. På det tidspunkt var det økonomiske opsving for alvor igang, og efter en tre-fire års tid, hvor jeg havde set på “alle andre´s” voksende forbrug i form af nye køkkener, nye badeværelser, og det positive syn, der generelt herskede i Danmark på økonomien, tænkte jeg, at hvis andre kunne, så kunne jeg da også…. Så der blev lånt (det var bankerne RIGTIG glade for på det tidspunkt), der blev omlagt til afdragsfrit lån og forbrugsfesten kom på den måde også til mig…. Men regningen skal jo betales, og i dag kunne jeg da godt ønske mig, at jeg havde prioriteret anderledes, at jeg havde været mere tilfreds med det jeg havde og det jeg kunne tilbyde mine børn, at jeg ikke havde syntes, at græsset var grønnere på den anden side af vejen.

I dag hviler jeg langt bedre i mig selv, og jeg ved, at hvis du ønsker et liv, hvor du oprigtigt er tilfreds, skal du ikke sammenligne dig selv med andre. Du ved jo ikke, hvordan andre mennesker egentlig har det inderst inde. Vær i stedet tilfreds med dig selv og dit eget liv. Og hvis du ikke er det, så gør noget ved det. Du er den eneste, der kan ændre dit liv. Husk også, at det ikke er materielle ting og penge, der gør dig lykkelig. Penge er selvfølgelig rare at have, men hvis du en dag bliver alvorligt syg, vil du med glæde betale alt hvad du ejer for at blive rask igen.

Jeg troede at have råd (have lånt) til nye møbler i stuen og charterferien med børnene ville gøre mig lykkelig, men det gjorde mig “kun” sporadisk glad, hvilket også er godt, men kortsigtet. Om jeg i dag er lykkelig er svært at svare på, men jeg er i hvert fald tættere på at være det end da jeg gemte mig bag mine nye møbler og charterferien. Jeg er lykkeligere fordi kender mine værdier og fordi jeg holder af mig selv.
Det er kun, hvis du holder af dig selv, at du kan være noget for andre.

Indlægget blev lidt længere end tiltænkt, men er du kommet helt hertil, så skriv gerne en kommentar. Jeg er nysgerrig efter at høre andres mening om det at være tilfreds og lykkelig. Er det muligt eller overvurderet?

I-Want-A-Happy-Life

 

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

Af sted til brunch, men så….

20150613_09331020150613_092912

Som om min dag ikke ville blive travl nok…. Jeg var tidlig oppe for at sende datteren med en veninde til Tyskland. De skulle blot på en lyntur for at tanke op til dem selv og alle vennerne til Roskilde festivalen (de er 19 år, så ingen panik 🙂 ).
Efter et lynbad hoppede jeg i de bukser jeg havde haft på i går på job, ud af døren for at nå et par ærinder og posthuset inden turen gik til Køge, hvor jeg skulle mødes med en veninde kl. 10 til brunch. Så langt så godt…..

Fra posthuset og ud til bilen går jeg raskt til, med en mand lige efter mig, der venligt henvender sig til mig og siger: “Dine bukser er revnet”!!! WHAT?!?! Jeg begynder straks at befamle mig selv på ballerne og opdager en revne ved venstre lomme…. Der er jo ikke andet at gøre end at slå en stor latter op og takke manden for at fortælle mig det, alt i mens det suser gennem hovedet på mig: hvorfor fanden er der ingen af mine ellers så søde og snakkende kollegaer der har fortalt mig det? Der kunne da godt have været bare én der havde sagt “Du, Anton. Dine bukser er revnet”. Men det var der ikke… Det kan selvfølgelig også være sket i går aften mens jeg sad på sofaen, lige inden jeg skulle i seng, så min ellers så åbenmundede og bramfrie familie heller ikke ville sige det (eller måske ikke har lagt mærke til det…)

Men en vildt fremmed mand på en parkeringsplads i provinsen? Ja man kan jo begynde at undre sig over hvorfor hans øjne var lige dér….?? hmmm….. Nå men jeg måtte altså retur til hjemmet og skifte bukser inden turen så atter gik mod Køge, hvor jeg lidt forjaget mødtes med min veninde til en udmærket brunch på Cafe Vanilla.

20150613_110329

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

Morgengrin – jeg forsikrer det er sjovt…

Jeg sidder lige nu og læser lidt aviser online og surfer lidt rundt, og falder over en artikel med sjove udtagelser fra forsikringskunder.
Vore anmeldelser til forsikringsselskaberne giver ikke altid mening – til gengæld er det sjovt. Få dagens gode grin her:

  • Jeg mener, at ingen af sagens parter er skyld i uheldet, men hvis det ikke desto mindre er tilfældet, er det den anden.
  • Jeg kørte manden ned. Han indrømmede, at det var hans fejl, idet han tidligere var blevet kørt ned.
  • Mandens kørsel var fuldkommen uberegnelig. Jeg måtte svinge voldsomt flere gange, før jeg ramte ham.
  • Fodgængeren havde ikke ringeste anelse om hvor han skulle hen, så jeg kørte ham ned.
  • For at undgå kollision påkørte jeg den anden bil.
  • Hvis føreren af den anden vogn var stoppet nogle meter bag sig selv, var ulykken ikke sket.
  • Jeg stødte sammen med et stillestående træ.
  • Jeg kørte på en lygtepæl, som jeg ikke opdagede fordi den var skjult af fodgængere.
  • Jeg kørte sammen med en holdende bus, som kørte i modsat retning.
  • En fodgænger ramte mig og forsatte ind under vognen.
  • En ko slentrede ind i min bil. Man fortalte mig bagefter, at den var åndssvag.
  • Da jeg skulle hjem, kom jeg til at køre ind i den forkerte gård og kolliderede med et træ, som jeg ikke har på min grund.
  • Jeg fortalte godt nok politiet, at jeg bestemt ikke var kommet noget til, men da jeg senere tog hatten af, fandt jeg ud af at jeg havde hjernerystelse.
  • Den anden vogn ramte min, uden at give tegn på, hvad den havde i sinde.
  • Jeg kastede et blik på min svigermor, som sad på bagsædet, og kørte direkte ud over skråningen.
  • Jeg tuede i hornet, men det virkede ikke, idet bilen var stjålet.

Hav en fantastisk og sjov weekend 🙂

griner

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

Jeg vil af sted igen….

2013-07-29 09.26.48For et år siden var vores ældste datter tre måneder i Thailand, Phuket, hvor hun arbejdede som frivillig på en skole for burmesiske børn, hvis familier var flygtet til Thailand. Vi var ikke sene til at bruge det som en undskyldning for at tage 14 dage til Phuket. Det havde nok ikke været vores 1. valg af destinationer i Thailand, men når det så er sagt, blev vi positivt overraskede over Phuket. Til trods for den bestande turisme og alt hvad den indebærer, så havde øen rigtig meget at byde på, og jeg kan godt forstå, at mange og i sær børnefamilier tager dertil.
2013-07-27 10.17.38

Skal jeg til Thailand igen, kunne jeg godt tænke mig at komme helt op nordpå til Chiang Mai, som også skulle have en del historisk at byde på. Tigertemplerne med de halvt bedøvede tigre, har jeg på ingen måde lyst til at støtte op om, men f.eks. et besøg hos Karen-stammen tænker jeg kunne være spændende.

Men lige nu ligger der en ferie i det danske og venter forude 🙂

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

Om lidt er det mandag – igen

kalender

Fredag eftermiddag, weekenden lige om hjørnet, og er der noget man glæder sig til fredag eftermiddag, så er det weekend!!!
Personligt har jeg haft en lidt lang uge med et par lange arbejdsdage. Træning er der ikke blevet så meget af som ønsket og maden har været af den hurtige af slagsen. Nu sidder jeg blot og glæder mig til en weekend, hvor jeg kan slappe af, få trænet, lavet madplan (så næste uge bliver bedre end den forgangne), købt stort og sundt ind, læst i den bog jeg har forsømt et stykke tid, få brugt lidt tid sammen med ungerne, der begge læser til eksamen og alt det andet jeg ikke lige har nået i ugens løb.
Jeg skal bare lige være færdig på job først, og det er jeg vel omkring kl. 18….. Så i aften er overskuddet nok så som så, men SÅ fra i morgen tidlig går min plan igang…

Eller gør den?

  • For er der ikke noget med en brunchaftale kl. 10? Jooo… nå men heldigvis er det da forholdsvis tidligt, så er hele dagen da ikke gået!
  • Og er der så ikke også noget med en masse gammelt “lort” og haveaffald der skal på genbrugen, så der kan være (nogenlunde) pænt til datterens studentergilde? Jooo…. og det kan ikke vente til næste weekend, som også er pakket med aftaler….
  • Og er der ikke noget med lørdags-hygge-rødvins-fest med gamle venner om aftenen? Jo, det er da vist også rigtigt…
  • Og er der ikke også noget med, at du plejer at ligge brak halvdelen af søndagen ovenpå tre glas vin? Jo… sikkert fordi kroppen simpelthen siger “Nu må det være nok med stress og jag”.
  • Og er der ikke også noget med at manden skal på kanotur hele lørdagen og søndag, og skal hentes søndag middag langt bort-i-stand? Jo… så er søndagen vist også ved at være gået….

Hvor er jeg glad for, at vi i sidste weekend valgte at trække stikket ud og slappe fuldstændig af!!! Hvor meget træning og romanlæsning det bliver til i denne weekend ved jeg ikke, men er der ikke noget galt, når man fredag eftermiddag næsten glæder sig til mandag, hvor en travl weekend forhåbentlig er veloverstået?

God weekend til jer alle 🙂
– Birgitte

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂