Af sted til brunch, men så....

Er du glad, tilfreds og lykkelig?…

Et lille råd der kan være med til at gøre dig lykkeligere:

Vær glad og tilfreds med det du har.
Du kender det helt sikkert godt, følelsen af at græsset er grønnere på den anden side….. Dine venner kan mere end dig, de har større råderum, de har købt lækker nybygget villa, fået en stor flot familiebil, tager på eksotiske rejser, eller hvad det nu kan være…. De lever ligesom lidt federe end én selv…. Men hvem ved? Måske de er belånt til op over hustaget, måske bilen er leaset og ikke købt, måske de konstant skændes grundet økonomien. Hvem ved? og er det i bund og grund ikke også fuldstændig ligegyldigt?

I de glade 0´er, nærmere 2002, blev jeg skilt. Jeg valgte for vores to børns skyld at blive i det hus vi to år forinden havde købt. Det var noget med at skære GEVALDIGT ind til benet for at det skulle kunne lade sig gøre. På det tidspunkt var det økonomiske opsving for alvor igang, og efter en tre-fire års tid, hvor jeg havde set på “alle andre´s” voksende forbrug i form af nye køkkener, nye badeværelser, og det positive syn, der generelt herskede i Danmark på økonomien, tænkte jeg, at hvis andre kunne, så kunne jeg da også…. Så der blev lånt (det var bankerne RIGTIG glade for på det tidspunkt), der blev omlagt til afdragsfrit lån og forbrugsfesten kom på den måde også til mig…. Men regningen skal jo betales, og i dag kunne jeg da godt ønske mig, at jeg havde prioriteret anderledes, at jeg havde været mere tilfreds med det jeg havde og det jeg kunne tilbyde mine børn, at jeg ikke havde syntes, at græsset var grønnere på den anden side af vejen.

I dag hviler jeg langt bedre i mig selv, og jeg ved, at hvis du ønsker et liv, hvor du oprigtigt er tilfreds, skal du ikke sammenligne dig selv med andre. Du ved jo ikke, hvordan andre mennesker egentlig har det inderst inde. Vær i stedet tilfreds med dig selv og dit eget liv. Og hvis du ikke er det, så gør noget ved det. Du er den eneste, der kan ændre dit liv. Husk også, at det ikke er materielle ting og penge, der gør dig lykkelig. Penge er selvfølgelig rare at have, men hvis du en dag bliver alvorligt syg, vil du med glæde betale alt hvad du ejer for at blive rask igen.

Jeg troede at have råd (have lånt) til nye møbler i stuen og charterferien med børnene ville gøre mig lykkelig, men det gjorde mig “kun” sporadisk glad, hvilket også er godt, men kortsigtet. Om jeg i dag er lykkelig er svært at svare på, men jeg er i hvert fald tættere på at være det end da jeg gemte mig bag mine nye møbler og charterferien. Jeg er lykkeligere fordi kender mine værdier og fordi jeg holder af mig selv.
Det er kun, hvis du holder af dig selv, at du kan være noget for andre.

Indlægget blev lidt længere end tiltænkt, men er du kommet helt hertil, så skriv gerne en kommentar. Jeg er nysgerrig efter at høre andres mening om det at være tilfreds og lykkelig. Er det muligt eller overvurderet?

I-Want-A-Happy-Life

 

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Af sted til brunch, men så....