Du er så dejlig meget dig selv

Jeg kom i dag til at tænke på noget min veninde sagde til mig for et stykke tid siden. Hvorfor det lige slog ned i mig i dag ved jeg egentlig ikke. Måske som et led i min begyndende selvransagelse, mit ønske om at ændre min krop og (ikke mit sind), men i hvert fald et ønske om at se lidt dybere ind i mig selv.
Hun sagde: “Birgitte, jeg har altid beundret dig fordi du er så dejlig meget dig selv”. Jeg får vel fremstammet et “tak” og “ih hvor er du sød”, men hvor er det dog i virkeligheden bare skønt, at man umotiveret kan fortælle et andet menneske, at man synes de er super cool.

Jeg har aldrig set på mig selv som noget særligt, og måske også derfor forventer jeg ikke at andre skal gøre det heller. Jeg bliver derfor overrasket, når der ind i mellem alligevel er nogen, der påtaler min person som én, der bidrager positivt til deres liv.
Lektion i denne lille sætning fra min veninde er for mig, at jeg:

1. skal huske at sætte pris på mig selv og huske, at jeg rent faktisk er meget værd for andre.
2. jeg skal huske også selv at fortælle mine nærmeste at jeg elsker dem og sætter pris på det de positivt tilføjer mit liv.