Dagens 3 positive #4

think positive

Søndagen har som sådan været en typisk stille og rolig dag med oprydning, rengøring, lektiehjælp o.lign.
Men nu har jeg jo besluttet at jeg skal skrive 3 gode oplevelser ned dagligt, og jeg ved ikke lige om rengøring er en god oplevelse om end, det da meget rart at have fået gjort 🙂

Dagens 3 positive:

  1. Jeg var tidligt oppe og fik en time for mig selv inden jeg skulle ud af døren. Timen blev brugt til at læse et par blogs, og her faldt jeg over et indlæg med et tip om billige tights… Det kunne jeg ikke stå for, så der blev bestilt to par. Se billedet længere nede.
  2. Ud af døren og afsted til Fitness World. En rigtig god time med BikeFit. Jeg undres hver gang over hvor hårdt det er, man sveder steder man ikke troede var muligt 🙂
  3. Vi (min mand og jeg) fik aftalt at næste weekend står på total sommerhus-hygge-afslapning-for-to – det vil jeg glæde mig til!!

tights

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

Dagens 3 positive #3

think positive

Det er ikke altid der skal så meget til for at dagen bliver god. For størstedelen af dagen er tilbragt i ro og mag herhjemme, men det har været tiltrængt, og det i sig selv kan jo være positivt nok 🙂
Dagen startede dog en smule panik-agtig, da jeg vågnede kl. 7 og det første jeg tænkte var, at jeg ikke havde hørt min 16-årige søn komme hjem fra sidste-skoledags-fest… Aftalen var, at han skulle være hjemme kl. 2.30 fordi festen sluttede kl. 2, men jeg havde som sagt ikke hørt ham (blev også en smule irriteret på mig selv over, at jeg ikke selv havde holdt mig vågen)
Men jeg stod op og gik ud i gangen, hvor jeg straks så at døren til hans værelse stod åben, lyset som jeg havde tændt så han nemt kunne finde vej, var stadig tændt og sengen var tom! PANIK, hvor f…. er han? og hvorfor har han ikke givet mig besked om at han ikke ville komme hjem?
Ud på badeværelset og “morgentoilette” alt i mens jeg skiftevis var urolig og skide sur. Roskildebilleten som jeg havde lovet ham – og købt, var i mit hoved allerede indraget igen, “så må jeg jo selv tage på Roskilde” var min tanke.
Ned ad trappen til stuen og, hvem ligger der? i sofaen fuldt påklædt? Min kære søde dejlige søn!!! Al irritation var glemt og jeg glædede mig blot over, at han var hjemme i god behold og at han havde haft en super god og sjov sidste skoledag 🙂

Dagens 3 positive:

  1. For første gang i flere måneder fik jeg bagt morgenboller til familien. De har længe været efterlyst især af min mand, men jeg synes ikke lige overskuddet har været der, og så spiser jeg jo ikke selv brød, så motivationen har ikke været der. Men i dag synes jeg de skulle have lidt ekstra godt 🙂
  2. Mine gamle havemøbler ‘Marguerit’ fra en gang i 1950´erne trænger i den grad til en restaurering, og i dag fik jeg/vi slebet træværket på to af stolene og givet med olie – det bliver flot!!!
  3. Jeg har trængt til at slappe af, og i dag har jeg tilladt mig at bruge hele eftermiddagen på sofaen med Instagram, Bloggers Delight, Facebook og andet tidsfordriv – det har været skønt! Andre gange jeg har gjort det, har jeg haft dårlig samvittighed over “at spilde min tid”, men i dag er der ingen dårlig samvittighed, jeg har bare nydt det.

Kender du til det med at have dårlig samvittighed over ikke at lave noget?

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

Dagens 3 positive #2

think positive
Kan bevidst fokus på de gode oplevelser gøre én markant gladere? Det viser forsøg inden for positiv psykologi, og jeg vil i den næste periode lave mit eget lille uvidenskabelige forsøg ved at skrive tre ting ned dagligt, som har gjort mig glad. Det er ikke nødvendigvis de store ting der gør forskellen, kunsten er vel i virkeligheden at lægge mærke til og sætte pris på de små ting.

Dagens tre positive oplevelser er:

  1. 20150523_124600Jeg har i et stykke tid haft det lidt kedeligt på jobbet – arbejdsmæssigt. Det har været lidt sløjt med de spændende dage…. Men i dag har der endelig været mere kul på; forsøg i laboratoriet hele formiddagen og gode produktive møder om eftermiddagen.
  2. En god og sjov Step time i Fitness World.
  3. Kom hjem til færdiglavet mad. Altså ikke fastfood, men manden havde købt ind og lavet mad til jeg kom hjem – det er da skønt 🙂
  4. Der kommer også lige en fjerde i dag… Min søn har sidste skoledag, og jeg nåede lige at se ham da han var hjemme og skifte fra klæde-ud-tøj til festtøjet inden han drog af sted til skolen, hvor de skulle holde lidt fest, og det var så tydeligt at mærke på ham, at han havde haft en sjov dag og glædede sig til at hygge med klassekammeraterne.

 

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

Dagens 3 positive #1

think positiveFor år tilbage gjorde jeg det i en periode, at jeg dagligt skrev 3-5 positive ting ned, som var sket i løbet af dagen. Grunden var ganske enkelt, at jeg skulle lære eller i hvert fald blive bedre til, at fokusere på de små enkle men skønne oplevelser en dag kan bringe. Det kan virke banalt, måske endda en smule naivt, at tro at det skulle kunne gøre en forskel på humøret eller have en indflydelse på, hvordan man reagerer eller kommer igennem visse situationer, men ikke desto mindre så virker det! Ikke fra dag 1 men giv det et par uger og du vil mærke forskellen. Det gjorde jeg i hvert fald dengang, og det håber jeg så også vil ske denne gang.

Dagens 3 positive:

  1. To kollegaer (uafhængigt af hinanden) fortalte mig i dag, at jeg så pisse godt ud!
    Jamen for fanden da, det gør da bare én super glad. Jeg blev klippet i tirsdags fra halvlangt (over skulderen) til en kort smart frisure og farvet, men derudover bemærkede de også begge, at jeg har tabt mig, hvilket jeg har ca. 9 kg 🙂
  2. Jeg kom endelig i træningscentret efter en uges pause. Selvtræning med cykling og cirkeltræning i maskinerne. Super fedt at komme af sted og overvinde det dusin af undskyldninger, der ellers prøvede at overbevise mig om at blive hjemme.
  3. Jeg fik lavet en brunchaftale med min veninde. Godt nok først den 13. juni, men jeg er ofte dårlig til at få ringet og lavet aftaler, men i dag tog jeg initiativet og det gjorde godt for samvittigheden, og så er det skønt at have noget at gå og glæde sig til 🙂

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂