Smagen af forår

Dagens 3 positive #3

think positive

Det er ikke altid der skal så meget til for at dagen bliver god. For størstedelen af dagen er tilbragt i ro og mag herhjemme, men det har været tiltrængt, og det i sig selv kan jo være positivt nok 🙂
Dagen startede dog en smule panik-agtig, da jeg vågnede kl. 7 og det første jeg tænkte var, at jeg ikke havde hørt min 16-årige søn komme hjem fra sidste-skoledags-fest… Aftalen var, at han skulle være hjemme kl. 2.30 fordi festen sluttede kl. 2, men jeg havde som sagt ikke hørt ham (blev også en smule irriteret på mig selv over, at jeg ikke selv havde holdt mig vågen)
Men jeg stod op og gik ud i gangen, hvor jeg straks så at døren til hans værelse stod åben, lyset som jeg havde tændt så han nemt kunne finde vej, var stadig tændt og sengen var tom! PANIK, hvor f…. er han? og hvorfor har han ikke givet mig besked om at han ikke ville komme hjem?
Ud på badeværelset og “morgentoilette” alt i mens jeg skiftevis var urolig og skide sur. Roskildebilleten som jeg havde lovet ham – og købt, var i mit hoved allerede indraget igen, “så må jeg jo selv tage på Roskilde” var min tanke.
Ned ad trappen til stuen og, hvem ligger der? i sofaen fuldt påklædt? Min kære søde dejlige søn!!! Al irritation var glemt og jeg glædede mig blot over, at han var hjemme i god behold og at han havde haft en super god og sjov sidste skoledag 🙂

Dagens 3 positive:

  1. For første gang i flere måneder fik jeg bagt morgenboller til familien. De har længe været efterlyst især af min mand, men jeg synes ikke lige overskuddet har været der, og så spiser jeg jo ikke selv brød, så motivationen har ikke været der. Men i dag synes jeg de skulle have lidt ekstra godt 🙂
  2. Mine gamle havemøbler ‘Marguerit’ fra en gang i 1950´erne trænger i den grad til en restaurering, og i dag fik jeg/vi slebet træværket på to af stolene og givet med olie – det bliver flot!!!
  3. Jeg har trængt til at slappe af, og i dag har jeg tilladt mig at bruge hele eftermiddagen på sofaen med Instagram, Bloggers Delight, Facebook og andet tidsfordriv – det har været skønt! Andre gange jeg har gjort det, har jeg haft dårlig samvittighed over “at spilde min tid”, men i dag er der ingen dårlig samvittighed, jeg har bare nydt det.

Kender du til det med at have dårlig samvittighed over ikke at lave noget?

Tak fordi du læser med. Smid gerne en kommentar 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smagen af forår