Efter 3 dages påskefrokost

40-årig single og desperat?

Måske det bare er mig der er blevet gammel (45 år) og sær, men til en påskefrokost i lørdags blev jeg på nærmeste hold vidne til, hvordan singler i 40´erne bliver teenagere for anden gang i deres liv, når de samles i flok:

Vi (min mand og jeg og to af vores venner, som også er et par) var i lørdags inviteret til påskefrokost hos én af mine nære veninder. Hun har været single i ca. 6 år, og trives fint med det, selv om hun nu er ved at være dér, hvor hun godt kunne tænke sig en mere fast kæreste, men det er ikke det historien skal handle om :-).
Qua sit singleliv har hun meldt sig ind i forskellige singlegrupper på facebook, og her igennem mødt en masse sjove og skønne mennesker, som hun mødes både privat og i byen med. Super fint og noget jeg sagtens kan forstå man har lyst til og behov for.

Men tilbage til påskefrokosten: Vi var 20 personer hvoraf de 16 altså er singler, som kender hinanden fra en facebook singlegruppe. Det er nogle søde og festlige personer, og der var absolut intet ondt skabt i nogle af dem, men vi er dårligt kommet ind ad døren før stemningen er helt oppe under loftet, alle griner afsindig højt og nærmest påtaget – for hold da op, hvor skal vi bare have det sjovt nu. Snapsen ryger meget hurtigt indenbords godt fulgt på vej med ord som: “Uhh… den kradser helt ned i fisseletten” og “Man bliver jo helt våd af det her”…. Jeg synes faktisk ikke jeg hører nogen have en “almindelig” samtale om noget som helst.
Selv taler jeg en del med min par-veninde, da vi sidder overfor hinanden, og vi prøver da også at føre en samtale med vores sidemænd, om løst og fast.
Selskabslege hører sig også til, og en af pigerne har medbragt et sæt spillekort. Nu gælder det så om, at suge et kort fast til læberne og føre kortet videre til sidemanden – jeg mener: Er vi i 7. klasse eller hvad sker der?! Vi sidder 20 mennesker i 40´erne, og det er ikke fordi vi behøver at være røvkedelige, men “kysse”-lege og fisselette-snak, det er jeg altså kommet udover.
Inden vi var færdige med at spise var der skruet godt op for musikken, og dansen var gået i gang med et par stykker på stuegulvet og gruppe-kramme-dans i køkkenet. Nu skal jeg heller ikke lyde som en dødbider, for musik og dans er fint nok, og det må også gerne ske under middagen – fred være med det, men det er den konstant underliggende flirt i alt hvad de foretog sig, jeg synes blev for meget. Det er måden der bliver festet på, gramset på, at det første en af mændene siger til mig er “hvilken bh-størrelse bruger du?” Are you for real??? Det spørger man sgu da ikke om!!
Min datter hentede os ved 22-tiden, blev en lille times tid inden vi kørte, og hun var mildest talt i chok. På det her tidspunkt blev der kastet med chokolade-æggene, en af mændende ville lege kortlegen med min datter, og fisselette-pigen lå og havde en “alvorlig samtale” med en af mændene i soveværelset ovenpå vores jakker. Som min datter sagde: “Vores teenagefester måler sig knap med det her, men vi kan måske bedre undskyldes”, “Mor, jeg ville være flov, hvis du opførte dig på den her måde”.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer for, hvordan man skal opføre sig, og jeg kan også godt give den gas og feste igennem, jeg har bare svært ved at forstå hvorfor alt skal være under bæltestedet, og at det tilsyneladende er ligegyldigt hvem man flirter med og kysser på, for hvis der er bid er det blot aftenens bonus – og det er mig faktisk uforståeligt uanset hvilken alder man har.Single pige

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efter 3 dages påskefrokost