Min krop til skræk og advarsel for mig selv....

Om at trække stikket ud et par dage

20150605_180427Her i Grundlovs-weekenden har jeg nydt tre dage i det der for mig, er mit ultimative fristed. Jeg kommer desværre alt for sjældent, og hver gang jeg kører op til huset ærgrer jeg mig over, at der er gået så lang tid siden sidst.
Det er Morten Korch idyl når det er bedst! Jeg finder øjeblikkeligt en ro, jeg ikke har til hverdag, kommer ned i et helt andet gear og nyder jeg kan være til stede lige nu og lige her. Vejret har jo vist sig fra sin (næsten) bedste side, og det er blevet til flere cykelture til de lokale gårde, hvor der er handlet små lokale specialiteter, eftermiddagskaffe og lagkage ved møllen og middagsmad på kroen. Alle indkøb, morgenmad osv. er handlet hos den lokale købmand. Jeg synes det er vigtigt i et eller andet omfang at støtte lokalt, da det lille samfund ellers uddør.

Det lille fristed ligger på Fejø, og jeg har her til aften besluttet, at jeg tager en ekstra uges sommerferie i år – uden familie – og her tager jeg til Fejø, og plejer mig selv med sund mad, cykel- og gå/løbeture, og så vil jeg forsøge at lære at meditere. Jeg har prøvet én gang tidligere for 12 år siden, da jeg blev skilt, men det lykkedes mig ikke at mestre kunsten. Men jeg tror det vil være sundt for mig, og jeg er et sted i mit liv, hvor jeg føler at overskuddet til forandringer er der, jeg har i hvert fald en enorm lyst og motivation for at arbejde med både mit indre og ydre jeg. Der hvor jeg kan mærke mine forbehold er faktisk en tvivl om, hvordan mine nærmeste vil synes om det. Der er ingen tvivl om, at jeg har fuld opbakning til at spise sundt og træne så meget jeg lyster, men hvordan det vil blive modtaget når jeg fortæller, at jeg vil begynde at meditere og arbejde med mit indre for at blive et mere helt og lykkeligt/tilfreds individ ved jeg ikke. Måske det vil blive opfattet som lidt for alternativt, men jeg håber at mine forbehold kommer mig til skamme.

Meditere du? og hvad giver det dig?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min krop til skræk og advarsel for mig selv....